søndag den 4. november 2012

Stuegang

Her mandag morgen mødte vi ind kl. 08.00 til stuegang og den store sengebytte øvelse. En flok af læger, 10-12 stk, skridtede patientstuerne af og diskuterede højlydt den enkelte patient. Vi sad pænt og ventede på gangen til nogen ville henvise os til en ny seng, så medicineringen kunne begynde. Da lægerne kom forbi os, brød der en længere diskussion ud med gestikuleren og øjenrulninger. Uden at tiltale os overhovedet, gik holdet videre på deres runde, til vores store undren og bekymring. Vores onkolog Dr Yu kom dog hen lidt efter og forklarede os, at de havde diskuteret detaljer omkring Stines cancer og at de manglede nogle patologiske informationer. Vi snakkede også om den ubehag Stine havde i går og det blev besluttet at ændre på medicineringen. Vi lovede at observere og rapportere ændringer i Stines velbefindende. Herude får man et visitkort af lægen og får af vide at man bare skal ringe - anytime!

Vi har fået en ny 2-sengsstue og det er desværre lidt en nedgradering. Vi er væk fra vinduet og her er noget snævert at få plads til alt det, der skal medbringes til de mange timer. Men pyt - sygeplejerskerne er stadig røvlækre og solen skinner igen fra en næsten smokfri himmel ;-)
Her er det Wong Lu, der klargør næste dosis medicin til Stine.

Vi har her til formiddag mødt et hold danskere, der lige er ankommet med deres bugspytkirtel-cancer ramte mor. De ser lige så forvirrede og bekymrede ud, som vi må have gjort de første dage. Vi havde en kort snak og det er rart at tale med ligesindede på vores eget sprog. Der er mange ting, der udtrykkes og forståes bedre på eget sprog.
De bor på 5. etage i samme bygning som os, så mon ikke vi kommer til at hænge lidt ud sammen den næste tid.

1 kommentar:

  1. Sødeste Stine og Christian, hvor må det være svært når man ikke kan forstå et ord af hvad der bliver sagt. Dejligt at der er kommet nogle andre "hvide" mennesker.
    Jeg tænker meget på jer og håber også som Hanne skrev i går, at det er fordi medicinen virker, at du havde det dårligt. Men jeg kunne forestille mig at det må være ret ubehageligt at være i et så fremmed og smok-fyldt land, og så oven i købet være dårlig. Jeg krydser fingre for at du har det bedre i dag.

    Tanker og krammer fra Jannie

    SvarSlet