lørdag den 3. november 2012

Intet nyt fra østfronten

Kl. er 13.59 i Kina og 06.59 i Danmark. Her sidder vi så igen på 9. og kigger ud på et trøstesløst gråt bybillede med betonskyskrabere og femsporede veje, proppede med biler, mens grå regnskyer slipper små mængder beskidt regn ned over de travle kinesere. Det er søndag og dråberne i Stines drop drypper taktfast på 5 time nu. Som vi sidder her og keder os lidt og melankolien tager overhånd, går vore tanker mod Danmark, hvor I stadig ligger i de varme dyner, og snart står op til søndagsrundstykker og måske en morgenavis, for de der ikke har utålmodige, veludhvilede og glade børn, der vil ud og mærke efteråret ruske i håret. Vi SAVNER jer!
Det er symptomer på, at hverdagens rutiner er ved at indfinde sig her i Tianjin. Vi har bedre overblik over muligheder og begrænsninger under vores ophold herude. Erkendelsen er, at der nok er flest af de sidstnævnte. Men det skal ikke slå os ud, for her i eftermiddag har vi en aftale med Yang om at vi skal ud og powershoppe. Vi mangler et kamera, læsebriller til Christian og måske lidt tøj/sko/chokolade/etc… ;-)

Vi har ikke kommenteret på nogle af jeres kommentarer her på bloggen, for det er ikke altid at vi kan få lov at gå på Blogspot. Upload af indlæg går fremdels fint.
I kan dog fange os på Skype, hvis I gerne vil tale med os og se hvordan vi nu ser ud (lidt mere gule). Anton og Svante synes det er sjovt at Skype - måske gør du også?
Vore Skypenavne er: StineBystrupHole og Christian.Bystrup.Hole

God søndag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar