Så sidder vi i Berlin/Tegel og venter på Hainan afgangen kl 19.30. Det var slemt at sige farvel til drengene, men det bliver noget rod at have dem med fra starten. Alt efter behandlingsplanen og det tidsrum vi skal opholde os i Tainjin, støder de til os senere sammen med farfar Peter og Karin.
Det er med noget blandede følelser vi om lidt stiger på maskinen øst på. Håbefulde, nysgerrige og optimister. Trætte, nervøse og allerede med hjemve. Vi håber rigtig mange af jer vil skrive og skype, så vi ikke savner jer alt for meget.
Kære Stine og Christian,
SvarSletDet er en hård tid for jeres lille familie, men I er seje!
Jeg håber at Kineserne kan det der skal til.
Held og lykke og mange tanker herfra.