Tainjin Cancer Hospital

Vi mødte kl. 07.00 her til morgen på Tainjin Cancer Hospital, for at få fortaget flere blodprøver og opstarte CIK behandlingen (immunterapi), hvor Stines hvide blodlegemer bliver taget ud til dyrkning/opformering, for senere at blive genindsat (IV) i kroppen i kampen mod cancercellerne.
Som de andre dage forbløffes vi over Kinesernes effektivitet og dygtighed. Det er muligt at udstyret ligner, og i mange tilfælde er noget gammelt skrammel, her er beskidt og uendeligt mange kinesere i lange køer der maser og skubber, men hver gang vi skal til går det stærkt, effektivt og meget kompetent for sig.
Yang har sørget for det hele er klar, -køen bliver sprunget over, briksen og kanylerne er klar, -og så snart Stine er færdig, står der en kineser klar til at overtage briksen, så køen ude på gangen holdes i skak. De når meget langt med få og enkle midler. Man kan ikke lade være med, at sammenligne systemer og tænke på, om man mon ikke kunne lære lidt derhjemme og spare rigtig mange sundhedskroner.
Det handler måske nok så meget om patienten. Vi i vesten er vant til at få, og blive serviceret i en grad, der gør os utroligt forventningfulde og ligefrem krævende, hvis ikke tingene bare spiller. En tur til Kina vil være en øjenåbner for de fleste. Vi har ikke så meget at brokke os over hjemme.

Stine er imponerende tapper. Hun smiler uanset hvor meget de stikker i hende. Det er sjældent vi møder sygeplejersker der tale engelsk, men med smil og fagter går det alligevel. Vi får os indimellem nogle gode grin. Det er sundt og løsner lidt op for usikkerheden og det faktum, at vi er her af en alvorlig grund.

Nu har vi fri til i eftermiddag. Vi har spist et par sandwich og Stine sover for at samle kræfter til næste hospitalbesøg. Himlen er blå og hvis det ikke var for alt for mange grimme skyskrabere kunne man faktisk se den. Vi er stadig optimister.